Hjælp! Kom på vejen hjem i går - efter aftenvagt - i tanker om, at jeg var løbet tør for læsestof. Endte med at tage et gammelt Alt for damerne med i seng og læste en artikel om, hvordan vi mennesker er det eneste pattedyr, der er i stand til at leve mere i fortiden (fortrydelser, gamle minder) eller i fremtiden (Husk nu at .., Åh nej, bare jeg ikke havde lovet ..., Jeg håber, det ikke går galt med .., og selvfølgelig også lidt: Ih, hvor jeg glæder mig til ..) end lige her og nu. Og så var der selvfølgelig nogle øvelser, som skulle få én til at stoppe op og være til stede, f.eks. ved helt bevidst at bruge 20 minutter på at spise et æble. Hold da op, hvor kunne jeg få tænkt mange tanker om fortid og nutid, mens jeg gnaskede løs!
Læste iøvrigt lige Louises blog-indlæg om DSB og kan varmt anbefale en rigtig lang togtur gennem et smukt landskab, hvor man bare sidder med bogen i skødet, kigge ud og tænker på ingenting. Så kan jeg faktisk godt stoppe mylderet for en stund ..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar